Det kan kort siges, at historien om Jomfru Ane Teatret er en historien om en undfangelse i skønhed, en fødsel med smerte, en hård barndom, en pubertet som hjemløs og et voksenliv med alle muligheder for at blive sat og etableret. 1967: Initiativtagerne til starten på Jomfru Ane Teatret var en skuespiller, en orkestermusiker, en maler, en pædagog og to journalister. Formålene var to, dels for at koordinere kulturtilbuddene i Aalborg, dels for at sikre byen nogle af de arrangementer, som ingen tog sig af. Første forestilling blev spillet i april måned 1967 på adressen Jomfru Ane Gade 23, der så forfærdelig ud. Første stykke hed "Arkivet", et polsk stykke instrueret af Kasper Rostrup og med Mogens Pedersen i hovedrollen. Ingen støtte fra kommunen. Allerhøjst et tilskud, der svarede til lejen af en lille koncertsal, der alligevel stod tom i Aalborghallen. Teatret var flyttet ind på førstesalen i det gamle hus i tillid til, at restauratøren i underetagen ville leve op til sin erklæret plan: At skabe et kultiveret spisested, netop noget for teatergæster. Men teaterfolkene blev bekymret, da de så de store højttalere ankomme til "spisestedet". Det blev indledningen til en særpræget kamp med en restauratør, der i de 32 år ikke har forandret sig i forhold til teatret også efter teatrets indflytning i den nuværende teaterbygning. Teatrets første leder var Mogens Pedersen. 1968-69: Mogens Pedersen søgte nye udfordringer i København. Næste leder blev Jens Okking, der var dynamisk og uregerlig og et mareridt for regnskabsførerne, men han tiltrak undergrundsteatre fra København i stort tal og dermed også masser af mærkeligt teater. 1969-73: Efter Jens Okking blev ledelsen overdraget til Klaus Hoffmeyer og Knud Dittmer. Der blev nye lokaleproblemer. På grund af svag gulvkonstruktion var det ikke længere tilladt at spille teater i nr. 23. Der måtte kun prøves. 1973-74: Ny leder blev Elin Andersen. Det var også året, hvor teatret blev bevilget en bil af Teaterrådet og blev et turneteater 1975: Teatret overgår til en kollektiv ledelse. Det blev perioden, hvor Jomfru Ane Teatret blev landskendt med bl.a. Jomfru Ane Band og store spektakulære forestillinger. Ankermanden var Claus Flygare. 1981: I seks år overlevede teatret uden hjemsted på selvskrevne, populære turneforestillinger. Daværende borgmester Marius Andersen havde erklæret, at tilskud til Jomfru Ane blev over hans lig. Da tilskuddet endelig kom, skete det efter kammeratligt pres fra kulturminister og partifælle Niels Matthiasen, der havde et millionbidrag til kunstindkøb til Nordjyllands Kunstmuseum at handle med. Teatret får stillet et pakhus til rådighed af Aalborg Kommune på adressen Jomfru Ane Gade 14. Pakhuset bliver ombygget til teater af midler fra Aalborg Kommune og Teaterrådet og er også i dag rammen om teatrets aktiviteter. Samtidig opnår teatret status som egnsteater efter den daværende teaterlov. 1992-95: Den kollektive ledelse ophører. Første leder herefter bliver Niels Andersen. 1995-98: Lederen i denne periode var Carsten Bang. Teatret underskriver den 10. oktober 1996 en 4-årig aftale med Aalborg Kommune for perioden 1997-2001 1998: Jomfru Ane Teatret får vedtægter med status som en selvejende institution og en bestyrelse på 5 medlemmer. De 5 medlemmer fordeler sig med et medlem udpeget af Aalborg Byråd, et medlem valgt af og blandt medarbejderne på teatret og de tre resterende blandt teaterinteresserede borgere i Aalborg Kommune. Bestyrelsen har for denne byrådsperiode følgende sammensætning: Lektor Johannes Andersen (formand) Advokat Leif Staal (næstformand) Regionplanlægger Charlotte Grøn Andersen Byrådsmedlem Lars Bang Jensen (udpeget af Aalborg Byråd) Scenetekniker Niels Valentin (personalevalgt). 1998-01: I 1998 bliver Inger Eilersen ny leder. Fratræder 30. juni 2001 og tiltræder stillingen som leder af Statens Teaterskoles instruktøruddannelseslinie. 2001-  : Michael Mansdotter tiltræder stillingen som teaterleder pr. 1. august 2001. Michael Mansdotter kommer fra stillingen som leder af Limfjordsteatret i Nykøbing Mors.

For et par dag siden modtog vi en henvendelse fra hjemmesiden med spørgsmålet…..hvem var denne jomfru ane egentlig??? Og efter en meget besværlig og dybdeborende research, er det endelig lykkedes at finde frem til hvem madammen var.

Jomfru Ane Gade

Om navnet Jomfru Ane Gades navn har der været megen diskussion. Engang mente man, at gaden var opkaldt efter en adelsdame ved navn Ane Kruckow, men da det er blevet påvist, at gaden allerede havde sit navn i 1592, flere år før Ane Kruckow i begyndelsen af 1600-tallet bosatte sig i gaden, er dette senere blevet afvist. I stedet peger man nu på en Jomfru Ane, der i 1568 var bosat i Skavegade. Hun menes at være identisk med jomfru Ane Viffert, en tidligere nonne fra Ø Kloster ved Limfjorden. Hun blev i 1572 begravet i Hals Kirke. Jomfru Ane Gade har altså efter al sandsynlighed eksisteret ved sit nuværende navn siden slutningen af 1500-tallet. En forløber til Jomfru Ane Gade kaldtes Helligestgade (Helliggejstgade), sikkert fordi gaden var anlagt ud for Helligånds klosterets grunde (på sydsiden af Bispensgade).I Jomfru Ane Gade lå flere store købmandsgårde, og gaden var i de efterfølgende århundreder først og fremmest beboet af velhavende købmænd. Dele af vestsiden af gaden består stadig af gamle bindingsværkshuse bygget fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1800-tallet. I 1814-15 blev Sildepaladset opført i gaden. Bygningen blev opført som privatbolig, men blev i 1848 indviet til latinskole. I 1889 flyttede Latinskolen til Katedralskolen i Saxogade. Bygningen fungerede i øvrigt også ganske kort som lazaret under koleraepidemien i 1853. Sildepaladset eller Sildepalæet huser i 1999 flere restauranter og diskoteker og her findes indgangen til Jomfru Ane Teatret. Siden 1960érne er Jomfru Ane Gade blevet en af de mest kendte gade i Aalborg. Så kendt at den i Aalborg ofte blot har betegnelsen "Gaden". Kendt for sit natteliv og den store koncentration af diskoteker, værtshuse og restauranter, der også har gjort den til lidt af en turistseværdighed. "Gaslight" blev åbnet som den først restaurant i gaden d. 3. maj 1967 af restauratør Jørgen Steffensen. Beliggenheden viste sig at være helt rigtig, og året efter åbnede han "Fyrtøjet". I de efterfølgende 10 år åbnede endnu 10 restaurationer i gaden og i 1992 var man oppe på 26. I 1977 blev gaden åbnet som gågade.(Værnfeldt, Aalb.St. 7.5.1977, Krabbe, Poul: Jørgen Stefstidende 1967-1992, Aalb. His. Bd. 2 s. 31-32+211)(mlv, NJL)