 |
|






|
|

Jomfru Ane Teatrets afgående chef har i mange år flirtet med operagenren.
Michael Mansdotter bliver til sommer chef for Odense Teater. Hans liv har været fyldt med teater, men der var ikke noget klaver i barndomshjemmet og opera som udtryksform og kunstnerisk genre lå fjernt. Alligevel har operaen flere gange indhentet ham, både professionelt og privat, og hver gang har han undret sig og været fascineret. Fordi opera er så voldsomt, fuld af store følelser, og samtidig så unaturligt. I 2007 instruerede Michael Mansdotter Aalborg Operafestivals forestilling ”kærlighedens Labyrint” på spritfabrikkerne, og det var med hans egne ord ”noget af det sjoveste, jeg nogensinde har lavet”. Inden Michael Mansdotter forlader byen og Jomfru Ane Teatret vil han præsentere nogle af sine yndlings-scener for publikum, sunget af operasangere, han i høj grad har fået respekt for.
De medvirkende sangere er:
Cille Ebling, sopran
Pia Rose Hansen, mezzosopran
Lars Bo Ravnbak, tenor
Jørn Pedersen, barytonMichaels store operaaften er en del af Aalborg Operafestival 2010. Den finder sted lørdag 13. marts i Utzon Centeret. Billetter på billetnet.
www.aalborgoperafestival.dk


 Et enigt ansættelsesudvalg for det kommende Teater Nordkraft har nu udpeget den 34 årige Jakob Højgård Jørgensen som Teater Nordkrafts første leder.
Jakob Højgård Jørgensen kommer fra Teatret Møllen i Haderslev, hvor han har været leder siden 2006 og er kendt i teaterkredse som en dynamisk, kreativ og initiativrig teaterleder.
 "Der stod ikke teater på Jakob Højgård Jørgensens vugge, da han blev født i London for 34 år siden som søn af et par fynske akademikere, der siden vendte hjem til Fyn, hvor han voksede op".
læs mere i Nordjyskes artikel.
 P4:
"Teater Nordkraft er en fusion af Jomfru Ane Teatret og Jako-Bole teatret.
Vi har Jakob Højgaard Jørgensen igennem på P4 Nordjylland mandag eftermiddag klokken 17.15"




 Der er ikke mange måneder til Jomfru Ane Teatret pakker lys, stole og rekvisitter i kasser og flytter til Teater Nordkraft.
Jomfru Ane Teatret og Jako Bole Teatret er langt i processen med at skabe Teater Nordkrafts visuelle identitet. Byggeprocessen ser ud til at overholde tidsplanen, hvilket gør at vi medio juni er klar til at indrette det nye teater og være klar til den første premiere i september 2010
ONCE IN A LIFETIME
"Det er sjældent, at en by besidder en mulighed, som den Aalborg står med i form af Nordkraft. Selv om den reelle energiforsyning fra bygningen er slukket, så besidder den stadig et enormt kraftpotentiale - ikke blot som bygning, men også som den kulturelle dynamo, der kan sætte en hel egn i gang. Det er som om, alle kræfterne bare venter på at blive sluppet løs."
(www.nordkraft.dk)
I forbindelse med etablering af Teater Nordkraft har flere sponsorer og fonde været på banen med støtte. Det er en stor glæde at opleve denne opbakning, der gør, vi kan præge kulturlivet i Nordjylland med originalitet og kvalitet.
Blandt sponsorerne findes bl.a.: Det Obelske Familiefond, Tuborgfondet, Priebe A/S, Solo Grafisk, Klaverstemmeren, NIRAS, Aalborg Lufthavn


 Den 11. november gik TV2NordPlus bag Jomfru Ane Teatret og mødte en række af teatrets medarbejdere.
TV2Nord sendte udsendelsen "Musik på arbejdspladsen". Et nyt program med interviews og god musik. 
|
|
|
|
|
|
|