Tilbage til forsiden
 
Repertoire
billetter
Kurser
Presse
Om teatret
kontakt
 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en mail når der sker noget nyt.
Email:
Navn:
Adresse:
Tlf:
 
 
Presse sæson 09/10
Presse sæson 08/09
Presse sæson 07/08
Presse sæson 06-07
Presse sæson 05-06
Presse sæson 04-05

 





"Det er en dyster forestilling, og den har sine svage punkter, men det ændrer ikke ved, at denne episodiske forestilling er en stor og gyldig satsning fra Jomfru Ane Teatrets side.
Det er barske løjer, der sættes an ved hovedpersonens allerførste replik: "Jeg er grim." Derefter behandler stykket om, hvilke psykologiske og realistiske konsekvenser denne ganske rigtige selverkendelse får. Dette evigtgyldige psykologiske spil er kombineret med en mere tidsbestemt satire over en ganske bestemt kynisk Karl Smart type, der ryger ind i en deroute, hvori han møder kærligheden og hengivelsen.
Stykket er delvis en musical med viser, specielt komponeret til forestillingen af Jacob Rose. Det er kompositioner med en ofte næsten påtrængende musikalsk nerve og et flot tekstligt udtryk, som især Malene Melsen har godt fat på. Første akts afsluttende danse macabre er gribende."
Jens Henneberg, NORDJYSKE

læs hele anmeldelsen i nedenstående pdf-fil.
Jegergrimanmeldelse.pdf





Mogens Pedersen, som i år modtog Jomfru Ane Teatrets kulturpris, kommer til Aalborg. Det sker når han skal insturere Pinter forestillingen Fødselsdagsselskabet. Premiere den 23. februar.
Mogens Pedersen, skuespilller og instruktør, er en person, der smitter med sin glæde og entusiame. Nu har du chancen for at opleve dette. I februar vil han på udvalgte dage fortælle om arbejdet som instruktør på forestillingen. Det sker i Jomfru Ane Teatrets foyer.






JAT_130208-000208.jpg
JAT_130208-000993.jpg



PRESSEN SKREV:
"Jomfru Ane Teatrets julecabaret 2007 er utvivlsomt den bedste i mange år. Teksterne er væsentlig bedre, holdet er stærkere og instruktionen ved heinrich Christensen vidner om professionalisme. Jomfru Ane Teatret giver her netop det, som et teater kan give, når det er godt"
Henneberg, Nordjyske 19. november 2007

Her skuespillerholdet:
Holger Østergaard, Michael Derlev, Malene Melsen, Robin Haslund Buch
og instruktør Heinrich Christensen











Jomfru Ane Teatret er som resten af Aalborg VILD MED VERDEN.
Vi har fået chancen for at vise forestillingen om den karismatiske, mexicanske malerinde Frida Kahlo.

Det sker ...
tirsdag 30. oktober kl. 19.00
onsdag 31. oktober kl. 19.30

En opsigtsvækkende musikalsk teaterforestilling af den mexicanske skuespillerinde Ofelia Medina.
Hun tolker SIN Frida indefra i en scenisk transformation, hvor sange blandes med scenesketches.
Forestillingen har spillet mange steder over hele verden. Bl.a. USA, Mexico, Cuba, Frankrig og nu Danmark.

Flere år efter Frida Kahlos død i 1954 er hun anerkendt som en af det 20. århundredes største malere, men anerkendelsen kom sent i hendes liv. Hun blev født lidt uden for Mexico City i 1907. På tærsklen til det 20. århundredes store revolutioner, fandt hun sin egen form for frihed og sit eget udtryk, for at komme ud over et liv fyldt med smerte. Som 18-årig blev hun lemlæstet ved en ulykke, som gav hende varige mén. Hun begyndte at male og hun brugte resten af sit liv på at udtrykke særdeles stærke og opsigtsvækkende billeder fra den tid. Hun havde utallige elskere, både mænd og kvinder, men hendes livs største kærlighed var den berømte, mexicanske maler Diego Rivera. Deres vanskelige og komplicerede forhold kom til at dominere hele hendes voksne liv.

Se også:
www.cadaquiensufrida.blogspot.com







Journalist Lars Borberg er dykket dybt ned i Jomfru Ane Teatrets historie. Helt tilbage til de glade 60'ere, hvor det hele tog sin spæde begyndelse, til idag hvor teatret står på tærsklen til store forandringer - om få år vil NORDKRAFT være de nye rammer om teatret. Bogen fører læseren gennem de skiftende op- og nedture i teatrets 40 årige historie, og ét er sikkert - historien er ikke kedelig! Bogen er trykt i et begrænset oplag og så dagens lys til Jubilæumsfesten den 30. august 2007
Vil du være sikker på et eksemplar?
Ring på 98 111 666 og reservér et eksemplar. Bogen koster kr. 100,- (ex. forsendelse)

Bogen er støttet af:
Sparekassen Himmerlands Gavefond
Spar Nord Fonden og
Bikubenfonden




Forestilling fra Teatro Jordi Bertran, Spanien

I Supermonsters overtager mystiske eksistenser scenen. De er at sammenligne med Pippi Langstrømpe: respekterer ikke de vante normer, men er fulde af varme og humor.
Det er en dukkecabaret, hvor vi oplever sangere, dansere, klovne og mange andre. Man kunne kalde dem scenemonstre. Blandt numrene kan man blandt andet opleve scener fra Edith Piaf og Charlie Chaplins liv, en rockmusiker, en rapper, en akrobat, der optræder med sin bil Fifi samt danserne The Gold- and Silver Lady.
Jordi Bertran er en mester i marionetdukketeatrets kunst og alle dukkerne, som optræder i forestillingen, er skabt af Jordi Bertran i samarbejde med Toni Zafra og Santi Arnal.

Læs også her:
www.dukketeaterfestival.dk/forestillinger/super-monsters.html

En rigtig familieforestilling fra 7 år.
Medvirkende:
Spiller: Jordi Bertran
Teknik: Adyo Pueyo
Sprog: Forskellige sprog, men uden betydning






****Nordjyske
"Fucking Aalborg er en meget kropslig forestilling. Der er virkelig gang i den, og man kan ikke undgå at imponeres over forestillingens tempo. Der spilles glimrende af de seks unge skuespillere.
Fucking Aalborg er en flot satsning på at lave teater på en anden måde. Emnerne berører helt klart unge mennesker. Den tager deres problemer under seriøs behandling, og den er meget loyal over for unge mennesker, deres indbyrdes relationer, deres sprog med mere.
Så til alle I unge mennesker, der skal se Fucking Aalborg: Glæd jer."
Uddrag af Max Meldgaards anmeldelse i Nordjyske Stiftstidende, 17. september 2007

**** Politiken
"Her sidder nemlig fremtiden: en masse skoleklasser, der ser deres eget liv gennemspillet på scenen. (...). Virkeligt nok - og mere end glimrende spillet. (...). Stykket kan uden større problemer eksporteres til de fleste byer f.eks. fucking København."
Uddrag af Per Theils anmeldelse i Politiken, 20. september 2007
Læs hele anmeldelsen på Politikens hjemmeside
www.politiken.dk

***Jyllands-Posten
"Seks fortællere og spillere laver godt teater ud af beretningerne. Det er klogt nok ikke teater med en pædagogisk undertone. Konklusionerne overlades til publikum.
Det er en vellykket måde at skabe anderledes og dog regulært teater for et nyt publikum på. Et publikum af unge og deres forældre.
Uddrag af John Christiansens anmeldelse i Jyllands-Posten, 21. september 2007

fra venstre skuespillerne: Nikolaj Bjørn-Andersen, Josef W. Nielsen, Solvej K. Christiansen, Ene Øster Bendtsen, Marius Bjerre Hansen og Line Bie Rosenstjerne.





Et 40 års jubilæum, der for alle medarbejderne på Jomfru Ane Teatret betyder smil på læben og lys i øjnene, når tankerne går tilbage til dagen, aftenen og natten.
At se så mange mennesker kigge forbi på Jubilæumsdagen var en fantastisk følelse.
Tak for gaver, tak for lykønskninger, tak for støtte og motiverende ord.
Vi lover, vi vil gøre vores bedste for at give gode oplevelser til alle Jer, der kommer forbi til vores forestillinger og andre arrangementer i fremtiden.

Jubilæumsfesten fandt sted under åben himmel. Den smukkeste blå himmel og en vind, der holdt sig i stille ro.
Kl. 15.00 var der velkomsttale efterfulgt af Jytte Abildstrøms Teater, der viste den skønne forestilling "Et hul i jorden". Cirkus FUTSKO tryllebandt børn og barnlige sjæle med musik og gøgl.
JOMFRU ANE BAND, The Overheads, Mule Skinners og Hans Knudsens Plads var nogle af de bands, der kom forbi og gjorde dagen ekstra festlig.

Tak til Aalborg Tekniske Skole, som sponserede special-kreerede "Jomfru Ane-kager". Der var hurtigt tomt på hylderne i "muffin-boden". Kagerne var en succes.

Lars Borbergs bog JOMFRUREJSE, blev releaset, og før bogen havde set dagens lys, havde de første allerede skrevet sig på listen tifor at sikre sig et eksemplar. Er du betalende medlem af venneforeningen, får du et eksemplar af bogen ved at henvende dig på teatret. Bogen er trykt i et begrænset oplag og koster kr. 100,-
Bogen er bl.a. støttet af Bikubenfonden, Spar Nord fonden, Sparekassen Himmerlands Gavefond og Aalborg Kommune.

For første gang blev "Jomfru Ane Teatrets Kulturpris" uddelt. Den glade modtager var teatrets første leder Mogens Pedersen.

Kulturprisen vil hvert år blive uddelt til en eller flere personer, der har gjort noget specielt for Kulturen i Aalborg.
Har du overvejet at give en jubilæumsgave, bedes den givet i form af et beløb til
JOMFRU ANE TEATRETS KULTURPRIS
Konto: 9807-0002350769

Følgende privatpersoner og virksomheder har indtil videre støttet Jomfru Ane Teatrets kulturpris. Et stort tak til Jer for at støtte Jomfruens kultur-projekt:
Aalborg Teater - Dorthe M. Albrechtsen - Aalborg Historiske Museum - Aalborg Industri- og Handelskammer - Aalborg Kongres & Kulturcenter - Mai Brøndum, Det Hem'lige Teater - Dansk Skuespillerforbund - Have PR & Kommunikation - Jomfru Ane Teatrets Venner - Aalborg Kommune - Karneval i Aalborg - Børneteatret Skægspire - Teatercentrum - TV2-Nord - Omedia Grafisk - Svalegangen - Deloitte - Vikingespillet - Haraldslund - Priebe - Inger og Henning Nielsen - Malene Melsen & Lars Ditlev - Merkur Bank - Limfjordsteatret - Malle og Peter Sawman - Rytmisk Dag- og Aftenskole - Aalborg Friskole - Nielsen & Brostrøm - Troels Laursen & Anni Gamborg...

Tak for gaver fra:
Teater Trekanten - Rottefælden/Liselotte Krogager - Karin Seisbøll - Jako Bole Teatret - Vendsyssel Teater - Den Gale Hane - Robin Buch Haslund - Teatret Fairplay - Thisted Bryghus...

---------------

Der blev drukket ettusinde-ethundrede-og-halvtreds liter kold, skummende fadøl og et lidt mindre kvantum limonade.





















15.00.....
Velkommen efterfulgt af MULE SKINNERS
15.30-16.30 .....
Jytte Abildstrøm´s teater (City gården )
16.30-16.45 ....
Henning G. (Lille scene gård)
16.45-17.15 ....
Michael Back Musik & Sjov (JAT gård )
17.30-17.45 ....
Det Hem'li m. Young Blood
17.45-18.15
Taler med release af Jubi-bog(Lille scene i gård)
18.15-18.45 .....
DK 80 (Unplugged-store scene )
18.45-19.00 .....
Halv time til taler ( Lille scene )
19.00-19.50 .....
JOMFRU ANE BAND (Store scene )
19.50-20.15 ....
ANE´S KULTURPRIS – overrækkelse (Lille scene)
20.45-21.30....
Hans Knudsens Plads (evt. JAT gård )
21.30-22.00 ....
Taler ( Store scene )
22.00-22.45
OVERHEADS (Store scene)
23.00-01.00 ....
Blandede bolcher med Malthe og venner (Foyer)



Vi tager hul på vores sæson nr. 40 - og det gør vi med et repertoire, der både river i tankerne, får storetåen til at vippe og hjertet til at banke.
Fire egenproduktioner er sat på programmet:
"Fucking Aalborg" - unikt samarbejde med Aalborg Teater og Jako Bole Teatret. En forestilling, der sætter spot på unge i Aalborgs kerne og forstadsområder.
"Er det allerede Jul igen" holder med stort, bredt smil fast på teatrets cabaret-tradition gennem 7 år.
"Fødselsdagsselskabet" af Harold Pinter er absurd-teater når det virkelig rammer plet.
"Jeg er grim" af Sergi Belbel tager fat på tidends dilemma. Om det at være grim i en skønhedsfixeret verden.
De fire forestillinger er krydret med en række spændende og vedkommende gæstespil.
Fra iørefaldende musikteater til intenst drama og forløsende komedie.
I vores sæsonprogram får du en historisk lyn-rejse gennem teatrets 40 årtier skrevet af journalist Lars Borberg. Det er meningen de skal vække appetitten til en dyberegående historisk bog, der releases til vores jubilæumsfest den 30. august.





 

 

 
   
  ForsidenPressePresse sæson 07/08